mandag den 9. juni 2008

Award

Nej hvor skønt - nu blev det min tur til at få en award. Gitte (godtesen) skriver:

"Fordi du er den veninde du er, fordi jeg ikke havde været så glad for at lave kort og scrap i dag hvis ikke det var for dig. Fordi du tit springer dine egne grænser for hvad du kan finde på når du laver dine layouts, og fordi du tør bruge andet end "karina farver" :-)"



Og så skal jeg uddele awarden til 5 kreative bloggere, hvilket er rigtig svært. Jeg kunne sagtens have kastet den mod sommerhus-tøserne, som Gitte gjorde, for de piger gør det virkelig godt og bidrager med en masse inspiration til mig, men jeg vil nu prøve at være lidt mere kreativ :-) Her er mine kandidater til "Kreativ blogger awarden":

Ann Dorith (www.rundtomaaen.blogspot.com)


Dig har jeg fået igang med scrap, da du skulle lave album til din søns konfirmation. Efter en enkelt aften hvor vi begge scrappede et par sider til Jonas' album var du hooked og slet ikke til at stoppe igen. Gang på gang har du imponeret mig med ideer, som selv garvede scrappere kan bruge. Ud over det er du en god veninde ud i den kreative verden - jeg er sikker på at vi får mange kreative timer sammen fremover.

Else Slipsager (www.slipsager.blogspot.com)
En af de trofaste Oddere, som er modig nok til at tage med i den gule bus når vi skal til convention. Ud over det har jeg altid været vild med din stil - tror også vi er enige om yndlingsfarven Karina-farver = Else-farver. Jeg husker stadig et kort/minialbum du lavede, hvor hvert familiemedlem kunne lave et kort eller en tegning eller lignende og putte i de lommer, som du lavede på hver side. Fantastisk projekt. Glæder mig til at inspireres af dig fremover.

Curly (www.curly64.blogspot.com)
Jeg kender dig ikke personligt, men måske vi mødes til convention engang. Din blog er en af dem som jeg altid liiiige skal ind og kigge på når der skal surfes blogs. Du laver nogle fantastiske kort og LO'er og ud over det er du en god kilde til specielle ideer. Toteovertræk, anderledes kort og andre ideer, som du deler med os. Og når der er gode tilbud i Netto og Kvickly er du på banen med servicemeddelelser, så vi ikke går glip af tilbudene hvis vi ikke lige har set reklamen ;-) Håber at vi en dag kan hilse på hinanden IRL.

Sofie (www.fruhansenscrap.blogspot.com)
Din blog er også en af dem jeg besøger jævnligt og så har jeg også efterhånden et par gange besøgt din lille butik og det er bare altid hyggeligt. Ud over at du jo har alt hvad man kan ønske sig til scrap og kort, så er det bare fantastisk den måde du modtager kunder i butikken. Som om vi kender hinanden og er en del af en stor scrap-familie. Det er rigtig hyggeligt. Du er også god til at vise brugen af dine varer på en måde, som gør, at man bare er nødt til at eje det hele. Glæder mig til vi ses igen - når jeg kommer i sommerhus i Blokhus er der ikke så langt til Hjørring ;-)

Linda (www.fruballegaard.blogspot.com)
Endnu en Odder, som har været med i den gule bus til convention. Jeg synes du laver nogle skønne kort og LO'er. Du har en stil som passer fantastisk til min smag. Du bruger nogle gode detaljer, som jeg får lyst til at lifte, så det håber jeg er okay. Jeg håber på mange hyggelige timer i Odder eller andre steder fremover.


Det var mine 5 kandidater. Som sagt var det svært at vælge, men jeg er nu rigtig godt tilfreds med de 5 jeg har valgt. Så skal jeg se om jeg kan få afsløret det for jer alle.