fredag den 10. juli 2009

Home alone scrap

Da jeg var alene hjemme i mandags og i tirsdags fik jeg ideen til at lave nogle udfordringer til mig selv og lagde dem samtidig på scrapcat, så andre kunne være med. Jeg fik ikke lavet så mange LO's, men et enkelt blev det da til mandag og et tirsdag. Og de er her.

Til det første har jeg brugt et billede af mig selv (2) og jeg har brugt sort til lidt mere end bare tekst (8) og så brugte jeg noget glimmer derpå (9). Jeg kan så faktisk se at det billede jeg har taget er fra før overskrift og glimmer. Men jeg gider altså ikke gøre det om nu, så I må nøjes med det her.



Andet LO lavede jeg da jeg scrappede med Gitte tirsdag. Udnyttede at familien ikke forventede mig derhjemme og tog ud til Gitte :-) LO'et er med billeder fra vores bryllup. Det er yngste og ældste gæst. Min niece var kun 16 dage gammel til vores bryllup.

LO'et er lavet med grønne farver (4). Flere af udfordringerne fik jeg vist ikke opfyldt der. Men jeg er rigtig glad for LO'et, som jeg har haft på planen længe. De to billeder bad bare om at blive scrappet sammen. Overskriften var jeg lidt i tvivl om, men da jeg ikke kunne skrive yngst og ældst med de bogstaver i den perfekte farve. Men det tvang mig jo til at tænke alternativt og "Yderpunkter" synes jeg faktisk er en rigtig god titel. Jeg vil dog nok skrive lidt journalling omkring min nieces alder og min farfars alder.

Cirklen er i chipboard - jeg havde fået den i en blog candy. Den havde tidligere fået grøn farve, men det var som om den grønne farve ikke var helt rigtig til papiret. Men så fik den lidt af det hvide embossing og NØJ hvor jeg synes det var fedt.



søndag den 5. juli 2009

Indkøb fra Holland

Her skal I da lige se hvad jeg fik købt i Holland. Jeg forlod familien en halv dag og kørte i et spindelvæv af motorveje fra Wassenaar til Breda og fandt en butik, som hed Hobbidee. Det var en lille men ganske vel-udstyret butik. Og WOW der var meget papir. Jeg købte det her. Jeg er vild med den serie i de sort/røde/hvide farver, hvor "tuborg"-siden med tallene også passer til. Papiret er fra Jenni Bowlin.

Papiret øverst til højre er fra Basic Grey. Resten er fra Crea Motion.



Og her er så mine nye templates til at lave cirkler med og en til at lave talebobler og firkanter med. Dem glæder jeg mig rigtig meget til at prøve.

I en anden butik i byen hvor vi boede fandt jeg de her "scrap"-ting. Alfabeterne kan jo altid bruges. Jeg købte rigeligt. 4 sorte og 2 sølv. De kostede 1 euro pr pakke. Det var lige til at klare. Og så fandt jeg de der pakker med nail art og tænkte - jaja det er da meget sødt at sætte på neglene. Meeeeen mon ikke de også kan bruges til scrap eller kort - hahaha. Nu har jeg i hvert tilfælde købt nogle pakker.


Her et billede lidt tættere på af de der nail art ting - er de ikke meget søde.


Og så afdelingen for dims fra Breda-butikken. Lidt filt figurer i grøn og nogle zig-zag i brune og orange nuancer. Og så et par sommerfugle og blomster lavet af nylonstrømpe. Hmm dem kunne man nok selv lave, men de kostede ikke alverden, så jeg købte lidt dem her. Og så et bæger med papir blomster og et bæger med filtblomster - de var sat ned til halv pris, så det blev 2,25 euro. Desværre havde de kun samme farve :-( Så var der også lige noget embossingpulver med "Rainbow sparkle" det glæder jeg mig lidt til at se. Der er forskellige farver glimmer i pulveret. Det bliver garanteret fantastisk. :-) Så fandt jeg også lige en pakke med noget embellishment - fandt ud af at det vist hørte til en juleserie - der er da også juletræer i pakken, men det var bare nogle fede farver, som jeg sagtens kunne finde på at bruge til andet end jul. Til sidst et punch med en rigtig sød sommerfugl. Punchet er fra Martha Stewart. Er der nogle der kender de punches ? Jeg kunne nemlig godt tænke mig at få en forklaring på hvorfor det hedder et double craft punch. Det kan nemlig kun punche den ene sommerfugl. Jeg tænkte om det måske også kunne punche en cirkel med sommerfuglen i, men det er ikke tilfældet.







Scrap i Odder

For et par weekender siden var jeg til scrap i Odder - det var som altid rigtig hyggeligt. Jeg fik lavet 2 LO's og et enkelt kort. Det ene LO ligger på hobbybodens designteam-blog. Det andet er her. Jeg er blevet helt vild med den cirkel template Jane købte i Holland. Nu har jeg selv købt en - godt nok ikke helt den samme, men det er dog huller i cirkler, så mon ikke den kan ca det samme. Sommerfuglen er købt hos blomsterhandleren i Hadsten.



Og her lige et rigtig dårligt billede af det kort jeg lavede. Baggrunden blev lavet med mit nye baggrundsstempel fra kreative fornemmelser og nyindkøbte perfect pearls. Stempelmotivet er desuden masket, så jeg fik brugt et andet baggrundsstempel - det fede med teksten. Jeg orkede ikke lige at farvelægge studenten, men det bør nok gøres - spændende om jeg får held med det på det ellers færdige kort.